På mit afsluttende hovedforløb blev jeg testet i de fire års undervisning. Her gav jeg den gas og lavede en kampagne som ville fylde halvdelen af min svendeprøve. Projektet var en adfærdsændrende kampagne og handlede om de unges drukvaner.
Opgaven
Vi fik til opgave at skabe en kampagne som skulle ændre de unges drukvaner. Målgruppen var låst på ungdommen, og det var op til os selv at finde vinkel, koncept og visuel identitet.
Jeg valgte en humoristisk tilgang, som talte i øjenhøjde til de unge og det visuelle inspireret af 90’erne med et snært af moderne referencer.
Budskab
Hvorfor drikke så meget, at du ikke kan huske nattens strabadser? Det er hverken sundt eller sjovt at binge-drikke, og budskabet fokuserede på at de unge skal huske nattelivets gode stunder, så de har noget at fortælle dagen efter.
Dette blev pakket ind i relaterbare og sjove situationer, som er en del af de unges byture, og ville forhåbenligt tale til de unges sunde fornuft.
Svendestykker
Vi fik til opgave at lave to af vores produkter til svendestykker. Hvad er det, tænker du nok? Et svendestykke er et produktionsklart produkt, som man skal eksamineres i. Her skal man uddybe de valg, som man tog i processen, samt fortælle om de tekniske færdigheder man benyttede sig af. Jeg valgte at gøre en SoMe-animation og et quiz-site til mine to svendestykker. Du kan såmænd tjekke quizzen ud her, som selvfølgelig kan prøves i alle tre formater, bare fordi.
Til kampagnen fik jeg heldigvis overtalt min kære roommate til at stille op som model i de flove situationer. Jeg gav en kebab, fandt en diskokugle frem og derfra nailede Julie den fuldstændig og gjorde min kampagne troværdig.
Der skal lyde et kæmpe tak til Julie, og du kan selvfølgelig fange den sovende skønhed på Instagram nedenfor.