I corona-nedlukningen i 2021 savnede personalet på Efterskolen Lindenborg deres skønne elever. En hurtig brainstorm blev til en sangtekst, teksten blev indspillet og derfra voksede det sig til en musikvideo i ægte Nik og Jay stil.
Produktion
Filmen blev skudt på skolens kendte lokationer: værelsernes tage, fjorden, hallen og spisesalen. Her blev der rappet et vers fra hver volontør og skolens Rap God, Kim Bjørsted.
Musikvideoen er filmet, redigeret, planlagt og skrevet af mig, med hjælp fra de fire seje volontører. Oliver Ohlsen styrede dronen og musikken er produceret af Malene Olsen fra efterskolen.